Brændeovn?
PIlleovn?
Luft-varmepumpe?
Elradiatorer?

Det er ikke let at vælge den rigtige varmekilde…

Vores oprindelige plan var at montere en varmepumpe (som fulgte med den ene skurvogn) i stuen/køkkenet som backup samt en brændeovn til hygge og billig opvarmning.

 

Men en venlig sælger i brændeovnscentret prøvede ihærdigt at overbevise os om at en pilleovn (ikke et fyr). Og det er heller ikke så dumt…

Vores situation er, at vi ikke kommer til at have tid (eller lyst) til selv at hugge mange kubikmeter brænde og holde gang i brændeovnen i døgndrift, så vi vil være afhængige af varmepumpen. En pilleovn skal blot fyldes med 10 kg træpiller om morgenen og indstilles til det ønskede varmeniveau – så passer den sig selv. Så reelt dækker den vores behov perfekt.

Problemerne med pilleovn er:
– De er grimme (enkelte ligner brændeovne, men de fleste ligner campinggasvarmere)
– De er dyre (det vil koste 29.000 kr for en god pilleovn, så der skal spares mange penge hvert år for at tjene den ind)
– Er den lige så hyggelig som brændeovn? De kan fåes med vindue, så man kan se flammerne, men det er jo ikke levende som en brændeovn…).

 

Thomas på Friland udfordrede os derefter – hvad med en flexovn? Og det er jo et godt spørgsmål. For det viil vi jo mega gerne, men havde tænkt at det skulle vente til vores rigtige hus. Den er billigere end pilleovnen, pænere og minimum halv pris… MEN vi har lavet det hele på punktfundamenter og en flexovn vejer 2 ton… Så vi skal skære hul i bunden af stuen og lave et fundament helt ned på jorden… OG den fylder ret meget i en lille bolig…

Så hvad gør vi? Tjah – vi tænker stadig… Men faktisk bliver vores hus så godt isoleret at vi kan nøjes med varmepumpen…