En dome er en af de smukkeste konstruktioner man kan bygge. Formen er inspireret af naturens byggesten, og alene det, at vi bygger ligesom naturen istedet for imod naturens logik (som vi gør med firkantede bygninger), understøtter i mine øjne at der er tale om bæredygtigt byggeri. Derudover er domen unik, da den bruger 30% mindre materialer til at skabe et antal brugbare kvadratmeter, den er utroligt stabil da konstruktionen er selvbærende og mister faktisk 30% mindre varme, da overfladearealet er mindre og vinden ikke kan fange nogen kanter.

Vi har bygget en drivhus dome som vi skal bruge til dyrkning og til at spise i på dage hvor vejret ikke tillader udendørs spisning.

Data:
Diameter: 5 meter
Materialer: Lærketræ og UV-resistent drivhusplastik.
Pris: 8500 kr
Byggetid: 4 dage

Domen er ikke helt færdig, da vi mangler at lukke hullerne i samlingerne samt lave en dør og gulv indenfor. Jeg opdaterer med billeder når vi får lavet det sidste.

Hvis du vil lære at lave en dome selv kan du læse mere her: