Flexovn / raketovn

I vores midlertidige bolig har vi nu bygget en såkaldt flexovn eller raketovn (rocket stove). Baggrunden var at vi sidste år havde et massivt elforbrug for at varme vores 85 kvm skurvognshus op med en varmepumpe og supplerende elradiatorer i de yderste rum. Det ville vi gerne spare lidt på, og samtidig vil vi gerne teste om vores gemyt er til opvarmning med masseovn – får vi taget os sammen til at fyre op en time hver morgen eller kommer vi til at fryse. For når vi først har bygget det rigtige hus, er det ret fedt at vide om vi skal installere gulvvarme eller kan satse på masseovn som eneste opvarmningskilde.

Målet var at bygge en smuk flexovn, som var delvist skulptur, og derudover kunne bruges som bænk i vores sofaløse bolig. Vi kunne jo godt have kastet os ud i at læse op på hvordan man gør og forsøgt selv, men vores filosofi er, altid at bygge selv med hjælp fra nogle der er klogere end os selv. Og i fht. flexovn var det oplagte valg at spørge Jens Peter her på Friland, som har bygget adskillige flexovne til sig selv og naboer.

Vi havde en ide om at forsøge at bygge den billigt af genbrugsmaterialer, så da vi havde en fin egern-ovn og en gammel vandvarmer stående i vores sommerhus, besluttede vi at bruge dem som udgangspunkt.

Da vi byggede stuen vidste vi at vi skulle bygge en flexovn, så på anbefaling fra gode naboer byggede vi et fundament fra jorden og op igennem gulvet (resten af stuen står på punktfundamenter og de ville blive udfordret af 2 ton mursten). Det er bygget af lecasten og overhældt med cement for at skabe en plan flade.

Vi startede med at spørge skorstensfejeren til råds, for når man vil bygge noget utraditionelt er det smart at spørge først istedet for at få et nej når den er bygget. Og da vores bygning er ret brandbar (træfiber og trækonstruktion) bad han os bygge en mur med afstand til gipsvæggen af letbeton. Jeg byggede denne og pudsede den flot. Set i bakspejlet var det helt unødvendigt, pga de løsninger vi endte med at bruge, så det spildte penge og tid. Den kostede ca. 750 kr i materialer at bygge.

Her har vi lagt første lag af mursten på gulvet som skal blive selve fundamentet af ovnen. Den er ca. 2 meter lang og 80 cm bred.

Først skulle røgkanalen bygges af mursten, som vi hentede hos en lokal entreprenør. Jeg kunne selv mure denne del. Det er muret med lerpuds, hvilket er superlækkert at arbejde med og meget tilgivende, når man laver fejl. Kanalen går fra ovnen helt hen i enden af bænken og tilbage til skorstenen som skal stå bag ovnen. Ovenpå kanalen lagde jeg to lag mursten forskudt, da man jo skal sidde på bænken. Det er især massen i denne røgkanal som skal optage varmen fra røgen og skabe masseovnskonceptet hvor varmen langsomt afgives til rummet.

Her ses hvordan røgkanalen ender i skorstenen.

Foran skorstenen skal brændeovnen og heatriseren placeres. Der fores med “rumvat” som kan holde til meget høje varmegrader. Stenene omkring brandkamrene er hårdtbrændte mursten.

Her ses de grundlæggende brandkamre. Brændeovnen placerede vi lodret for ikke at få brandåbningen ud mod gulvet. Det giver en behagelig arbejdsstilling og er mindre brandfarligt i fht gulv og mere børnevenligt da alt ved ovnen bliver pakket ind og derfor ikke er varmt for små hænder.

Ved siden af brændeovnen skal der være en heat-riser. Den byggede Jens Peter af vores gamle vandvarmer som han skar op og placerede et rustfrit stålrør inden i. Dermed kan bålet der tændes i brændeovnen brænde ind i stålrøret og der skabes varmegrader op imod 1000 grader. Varmen trækker til toppen og ned omkring stålrøret og ud i røgkanalen.

Jens Peter insisterede på at placere en lem direkte ind til skorstenen for at kunne skab etræk nok, til at vi kunne være sikker på at vi kunne tænde op. Det viste sig dog at være skønne spildte kræfter (og penge) da skorstenen trækker vildt uden lem.

 

 

Skorstenen blev et kapitel for sig. Vi havde ikke lige gennemtænkt det da vi byggede huset, så hvis vi ville have en billig etlags-stålskorsten ville den gå direkte op igennem et spær i taget… Alternativet var en isoleret stålskorsten, men de er meget dyre og meget store og den skulle stå langt ude i rummet. Så vi endte med en Scan core cementskorsten med to lag, så der er 0 cm krav til brændbart materiale. Til gengæld måtte vi rive min fine væg ned og save et hul i væggen, da Scan core skorstenen er over 40 cm bred…

Endeligt blev det tid til at beklæde ovnen. Den skulle beklædes med “cob”, som er en blanding af ler, sand, vand og fibre som skåret halm, hamp m.m. Det skal stampes, så Sofus kom på børnearbejde.

Når man skal laves sådan en overflade er det ret fedt at være gift med en keramiker.

Cobben er super lækker at arbejde med – og heldigt for det, for vi har planlagt at bygge hele det indre af vores fremtidige hus i cob! Eneste bét: Det er meget brunt! Viktors kommentar da han kom hjem fra skole: Hvorfor skal vi have en kæmpe lort i stuen??

 

Da cobben var helt tør og vi havde testet ovnen var det tid til sidste lag. Vi valgte at købe hvidt lerpuds, hvilket er en lidt dyr løsning, men det betyder at det sidste glatte lag er hvidt hele vejen ind, så hvis der slåes en skal af, er det ikke hvid maling og derunder brunt ler. Det var igen dejligt at arbejde med og vi er super glade for resultatet!

 

Vi brænder nu på livet løs. Pga det lidt utætte skurvognshus vi bor i, skal vi både fyre op om morgenen og og om aftenen, men det virker til gengæld super godt. Eneste aber dabei er, at pudsen revner omkring ovn og heatriser. Vi er lidt bange for at vi ikke har fået aftstand nok imellem metal og ler – og hvis de rører metallet vil det flække når metallet udvider sig!