Jeg elsker at høre podcasts og læse gode personlige blogs om bæredygtighed. Det er fedt med velproduceret indhold fra P1 og andre etablerede medier, men faktisk synes jeg personligt bedst om de uafhængige og private entusiaster der laver tingene selv. Her har jeg samlet de bedste blog og podcasts i 2019 og dermed nogle af de mest spændende jeg har fundet:
Podcasts:
U-vendinger
DANMARK · MARIE CHIMWEMWE DEGNBOL
Society & Culture
U-vendinger: Fortællinger om at sætte kurs mod strømmen
Er du bekymret for det aftryk, vores høje tempo og forbrug afsætter på både mennesker og miljø?
Du er ikke alene. Det er ikke dig, der er noget galt med. Og det behøver ikke være sådan.
Dét er budskabet i podcastserien U-vendinger. I hvert afsnit hører du en historie om et menneske, som er sprunget ud af hamsterhjulet og forsøger at skabe et både menneskeligt og miljømæssigt mere bæredygtigt liv. U-vendinger handler om at gøre oprør og eksperimentere med nye veje – for både den enkelte og samfundets skyld.
Hør U-Vendinger her
Sustain Daily:
DANMARK · SUSTAIN DAILY
Society & Culture
Sustain Daily Podcast er til dig, som vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt. Vi går i dybden med tanker, overvejelser og dilemmaer, så du kan skyde genvej mod et grønnere liv. At leve bæredygtigt er først og fremmest sjovt og giver værdi – men det er svært at være nybegynder, og alle nye vaner kræver mod og handlekraft.
Hør Sustain Daily her
Bæredygtig Business
DANMARK · STEFFEN MAX HØGH
Business
I Bæredygtig Business dykker direktør og bæredygtighedsnørd Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål – kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar?
Vært og tilrettelægger: Steffen Max Høgh
Musik: Per Bloch, Stimuli
Hør Bæredygtig business her
Klimatestamentet
DANMARK · DR
Society & Culture
Tegneren, filminstruktøren og forfatteren Anders Morgenthaler er alvorligt bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader til vores børn. Derfor har han ændret sit liv til at være mere grønt, og nu tryktester han sammen med journalist Dan Grønbech sine bæredygtige løsninger for at give os alle sammen de bedste råd i kampen mod miljøproblemer og klimaforandringer.
Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech.
Tilrettelægger: Dan Grønbech.
Hør Klimatestamentet her
Jagten på et bæredygtigt liv
DANMARK · NIKOLAJ HYGEBJERG
Society & Culture
En podcastserie der følger en families jagt på et mere bæredygtigt liv. En helt almindelig familie, der søger en bæredygtig livsstil. Følg deres rejse fra parcelhuset til økosamfundet Friland. Følg dem imens vi bygger vores eget bæredygtige halmhus, følg deres erfaringer med at eje en elbil og bliv inspireret af snakke med folk der har inspireret dem i fht. bæredygtig livsstil.
Blogs:
Sustain Daily:
DANMARK · SUSTAIN DAILY
Sustain Daily er til dig, som vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt. Vi går i dybden med tanker, overvejelser og dilemmaer, så du kan skyde genvej mod et grønnere liv. At leve bæredygtigt er først og fremmest sjovt og giver værdi – men det er svært at være nybegynder, og alle nye vaner kræver mod og handlekraft.
Ecoblog.dk
DANMARK · NIKOLAJ HYGEBJERG
En blog hvor selvbygger Nikolaj Hygebjerg fortæller om hans og hans families liv i økosamfundet Friland. Han skriver, laver videoindslag og podcasts om sine erfaringer som selvlært amatør selvbygger. Følg processen med at bygge en midlertidig bolig der føles som et hjem, en dome som bruges til drivhus og orangeri, Danmarks måske vildeste halmhus samt livet med en Tesla.
Seneste kommentarer