Her kan du se en lille video hvor jeg viser hvordan vores fundament er konstrueret. Det har været en lang og arbejdstung proces. Vi startede i slutningen af februar med at få gravet ud til betonfundamentet. Herefter kom der en betonkanon og hældte beton i renden. Efterfølgende skulle der bygges tre lag leca. Et lag almindeligt leca og to lag med lecaterm, som har indbygget flamingo til isolering. Det er selvfølgeligt den runde form der har taget tid. Generelt kunne vi bygge ca. ét lag – én bue pr. effektiv arbejdsdag. Efterfølgende har vi pudset ydersiden og lavet en bundrem af træ.